"Sulten gnavede i mit indre. Jeg kunne ikke holde ud meget længere. Men lige da jeg var ved at give op, befandt jeg mig i Auschwitz-staldene med rækker af båse fyldt med heste. Barbarossa var en tårnhøj, smuk hingst. Han reagerede kun på kommandoer på tysk, og som den eneste tysktalende dreng blev jeg valgt som hans omsorgsperson. Jeg følte et glimt af håb. Hvis jeg kunne gøre mig nyttig og hjælpe disse heste, kunne jeg måske holde mig i live."

Henry Oster var kun fem år gammel, da Adolf Hitler tog magten i 1933. Som en af de 2.011 jøder, der blev samlet op af Gestapo og deporteret fra Köln, var han en af kun 23, der kom levende ud af koncentrationslejrene efter krigen.

En hjerteskærende og inspirerende sand beretning om en modig lille dreng, der mod alle odds, efter at have mistet næsten alt, hvad et menneske kan miste, overlevede for at fortælle sin historie.

Henry og hans forældre blev revet fra deres hjem og deporteret til Łódz-ghettoen i Polen, en koncentrationslejr i en by. Så, en skræmmende dag, efter at have mistet sin far i sult, fandt Henry sig selv og sin mor drevet ind i en kvælende, beskidt kvægvogn på en tur til et sted, hvis navn er kommet til at symbolisere det værste ved menneskeheden: Auschwitz.

Nazisterne rev Henry fra hans mor i den brusende flod af børn, kvinder og mænd, der steg af toget. For første gang i sit liv var Henry helt alene.

Henry blev tildelt arbejde i Auschwitz-staldene med at avle heste, og han måtte passe sine hopper, Mutti, Olga og hingsten Barbarossa fra daggry til nat. Det var et opslidende arbejde, men Henry klamrede sig til troen på, at hvis han gjorde sig selv svær at erstatte, kunne han måske bare overleve. Med lammende sultsmerter fodrede Henry hestene hver dag, vel vidende at hvis han blev taget i at stikke en gulerod i lommen eller proppe noget korn i munden, ville han stå over for bøddelen.

Gennem det hele - fra at finde måder at undslippe at blive udtaget til døden i Auschwitz/Birkenau-gaskamrene til at overleve en maskingevær-henrettelsespeloton til at udholde en brutal dødsmarch gennem den triste polske vinter - fandt Henry på en eller anden måde styrken og viljen til at fortsætte.

Oprindeligt udgivet som Bøddelens venlighed