Bedstefar og Noah sidder på en bænk på en plads, der bliver mindre og mindre for hver dag. Mens de venter sammen på bænken, fortæller de vittigheder og diskuterer deres fælles kærlighed til matematik. Bedstefar husker, hvordan det var at forelske sig i sin kone, hvordan det var at miste hende.

Hun er lige så virkelig for ham nu, som den første dag han mødte hende, men han frygter den dag, hvor han ikke længere kan huske hende. Nogle gange sidder bedstefar på bænken ved siden af Ted, Noahs far - Ted, der aldrig har kunnet lide matematik, foretrækker at skrive og spille guitar, og som har ventet hele sit liv på, at hans far skulle have tid til ham, at acceptere ham. Men i deres kærlighed til Noah har de fundet et fælles bånd.

Bedstefar, Ted og Noah mødes alle her, i dette ejendommelige rum, der bliver mere og mere forvirrende hele tiden. Og det er her, de vil lære at sige farvel, duften af hyacinter i luften, intet at frygte.