"Bolesław Leśmian (født Lesman) (1877-1937) digter, prosaforfatter, essayist og litteraturkritiker. Han blev født ind i en intelligentsia, assimileret jødisk familie; hans far kom fra en boghandlerfamilie, og hans mor fra en advokatfamilie. Den fremtidige digter tilbragte sin ungdom i Ukraine, i Kiev, hvor han dimitterede fra et klassisk gymnasium og derefter studerede jura på Sankt Vladimir Universitet. Leśmian betragtes som den største fornyer inden for polsk poesi i det 20. århundrede. Han var også medstifter og direktør for Det Kunstneriske Teater i Warszawa, og fra 1918 til 1934 arbejdede han som notar i Hrubieszów og Zamość. Digteren døde den 5. november 1937, dødsårsagen var et hjerteanfald. Han blev begravet på Powązki-kirkegården i Warszawa.
Leśmians værk er bemærkelsesværdigt innovativt for sin tid, karakteriseret ved dets følsomhed og intuitivitet. For Leśmian er poesi
primitivt sprog, fordi han identificerer digterens karakteristika med det primitive menneskes. Særlig opmærksomhed bør også rettes
til sproget i de præsenterede værker, da digteren ofte skabte sit eget, private sprog, rigt på neologismer og sproglige kreationer. Denne samling indeholder værker fra bindene: Sad rozstajny (Trappe), Łąka (Eng), Napój cienisty (Skyggedrik), Dziejba leśna (Skovhistorie).