Juliusz Słowacki (1809-1849) var digter, dramatiker og epistolograf. Han blev født i Krzemieniec og kom fra en intelligentsia-familie. Hans far, Euzebiusz, var litteraturprofessor ved Krzemieniec Gymnasium og det kejserlige universitet i Vilnius, og hans mor, Salomea, født Januszewski, var en person med betydelig litterær og personlig kultur. Słowacki er en af de mest fremtrædende skabere af polsk romantik, sammen med Mickiewicz og Krasiński, og betragtes som en af nationens barder. Hans værker udforskede temaer som kampen for national befrielse, eksistentielle dilemmaer og refleksioner hos en mand viklet ind i historiens maskineri. Han døde den 3. april 1849 i Paris. I 1927 blev digterens aske bragt tilbage til Polen, og han blev begravet i krypten på Wawel-slottet ved siden af Adam Mickiewicz. Juliusz Słowackis værk er utroligt mangfoldigt og kan ikke klassificeres som en enkelt litterær model. Hans poesi gennemgår flere stadier, der udvikler sig fra sentimentalisme, gennem romantisk byronisme, til revolutionær romantik med fokus på nationale og patriotiske temaer, og mod slutningen af hans liv til Genesis-lignende mystik. Denne samling indeholder blandt andet følgende værker: Ode til friheden, Pyramider, Agamemnons grav, Mit testamente, I Zofia Bobrównas dagbog, Til Ludwik Norwid og Sowiński i Wolas skyttegrave.