Adam Mickiewicz (1798-1855) var en fremragende digter og romantisk bard, ofte kaldet den slaviske bard eller forvandlingernes digter. Født i en familie af den lavere adel i Zaosie nær Nowogródek, tilbragte han sin barndom og ungdom i Nowogródek og Vilnius. Mickiewicz betragtes sammen med Juliusz Słowacki og Zygmunt Krasiński som den største digter i den polske romantikperiode. Han var en fremragende skaber af romantisk drama. Han forfattede ballader, poetiske romaner, dramaet Dziady og frem for alt det nationale epos Pan Tadeusz. Han døde den 26. november 1855 i Konstantinopel, og i 1890 blev hans aske begravet i krypten på Wawel-slottet. Hans digtsamling, udgivet i Vilnius i 1822, blev betragtet som et manifest for polsk romantik. I forordet og balladen "Romantikken" udviklede digteren et nyt litterært program, der trækker på følelser, folketro og tilstedeværelsen af naturelementer. Odessa-sonetterne og Krim-sonetterne står i kontrast til traditionelle sonetter, hvis hovedtemaer var kærlighed og filosofi. Mickiewicz lægger vægt på metafysiske beskrivelser af naturen og personernes indre oplevelser. Denne samling indeholder blandt andet følgende digte: "Til M***", "Romantikken", "Akerman-stepperne", "Ordons skanse", "På Alperne i Splenden 1829" og "Vision".