Viktor Frankl, en fremtrædende wienerpsykiater før krigen, var i en unik position til at observere, hvordan han og andre fanger håndterede den forfærdelige oplevelse i Auschwitz. Han observerede, at de, der trøstede andre og delte deres sidste bid brød, var dem, der overlevede længst, hvilket demonstrerede, at alt kan tages fra os undtagen evnen til at vælge vores holdning i enhver situation. En fanges karakter var et produkt af en indre beslutning, ikke blot lejrens indflydelse. Kun de, der lod deres moralske og åndelige styrke svækkes, bukkede i sidste ende under for lejrens korrumperende indflydelse, mens de, der overvandt disse prøvelser, forvandlede dem til indre styrke. Frankl kom til at tro, at menneskehedens dybeste længsel er at finde mening i livet. Dette ekstraordinære værk tilbyder os alle en måde at overskride lidelse og finde mening i kunsten at leve.