Erindringer fra en jødisk læge, en tidligere fange fra Auschwitz, der boede og arbejdede i lejrens krematorier og gaskamre. Som øjenvidne til massakrerne var han i daglig kontakt med SS-morderne og kendte lejrens vigtigste hemmeligheder. Uddrag fra hans erindringer: "Der lå en bunke lig i gaskammeret i Krematorium I. Sonderkommandoen var begyndt at sænke dem ned. Elevatorens susen og den smækkende dør nåede mit værelse. Arbejdet skred frem i et hektisk tempo. Gaskammeret skulle tømmes med det samme, da en anden transport var planlagt. Pludselig brasede Gaskommandoens vagtleder ind på mit værelse og bekendtgjorde begejstret, at han havde fundet en kvinde, der stadig var i live blandt ligene. Jeg greb mit førstehjælpskit, som jeg altid havde med mig, og løb mod gaskammeret." (…) “Mine damer og herrer, ordren er klar: da I har arbejdet godt, vil I blive overført til en arbejdslejr. Der vil I få godt tøj, masser af mad og let arbejde. De mænd, hvis numre jeg er ved at læse op, skal komme frem og stille sig op!” Så fortsatte han med at læse numrene op. Der var omkring hundrede ungarere i Krematorium III, og deres numre blev råbt op først. Disse var… De nye fanger i lejren adlød ordren. Frygt sejrede over modet. En gruppe SS-mænd eskorterede straks ungarerne ud af gården. De blev låst inde i Blok 13 i Afsnit BIId. Efter deres afrejse genoptog navneopråbet i Krematorium III. Det var grækernes tur. De var tydeligvis mindre tilbøjelige til at følge SS-ordren og stille sig op, som de tidligere fanger havde gjort. Så var det polakkernes tur. Så snart deres numre blev råbt op, opstod der vrede mumlen fra gruppen, derefter begyndte nogle at råbe. SS-officeren annoncerede det næste nummer. Ingen rørte sig! Da officeren vendte sig for at se, hvad der skete, faldt en mineralvandsflaske pludselig ned for hans fødder. En voldsom eksplosion fulgte. Syv SS-mænd, inklusive kommandanten, kollapsede til jorden. Nogle var døde, andre sårede. Flasken var fyldt med ekrasit og var blevet kastet af polakkerne. SS åbnede ild. Oprørerne søgte tilflugt i krematoriet. Derfra begyndte de at kaste flasker fyldt med ekrasit fra vinduerne og ud i gården. Uden tøven åbnede SS-enheden ild mod de grækere, der stadig var stationeret der. Nogle forsøgte at flygte, men kugler ramte dem ved indgangen. Derefter, med den uophørlige knitren af skud, stormede SS indgangen til Krematorium III. Opgaven viste sig at være vanskelig, da polakkerne ydede hård modstand. Flasker med ekrasit fløj ud af vinduerne en efter en, og kraftige eksplosioner blokerede adgangen til bygningen. Derefter slog en detonation, langt kraftigere og skræmmende end nogen før, de SS-mænd, der havde nærmet sig, ned på jorden. Krematoriets tag eksploderede, og i en sky af flammer og røg blev hundredvis af bjælker slynget op i luften. Alt dette var forårsaget af antændelsen af fire enorme tønder benzin.