Otto Rosenberg er 9 år gammel og bor i Berlin, fattig men lykkelig, da hans familie første gang bliver tilbageholdt. Rundt omkring dem bliver sinti- og romafamilier revet væk fra deres hjem af nazisterne og efterlader skoler, job, venner og virksomheder for at bo i tvangslejre uden for byen. En efter en bliver familier opløst, voksne og børn forsvinder eller 'sendes østpå'.

Otto ankommer til Auschwitz som 15-årig og bliver senere overført til Buechenwald og Bergen-Belsen. Han arbejder, sniger sig til mad, når han kan, er vidne til og lider under forfærdelig vold og drives tæt på døden af sygdom mere end én gang. Utroligt nok slutter han sig også til et væbnet oprør af fanger, der, konfronteret med SS og den sikre død, nægter at give efter. På en eller anden måde, takket være held, ren menneskelig vilje til at leve, eller begge dele, overlever han.

Historierne om sinti- og romafamilier, der lider i Nazityskland, går alt for ofte tabt eller ufortalte. I denne uforglemmelige beretning deler Otto sin historie med en bemærkelsesværdig enkelhed. Den dybt bevægende "En sigøjner i Auschwitz" er den utrolige historie om, hvordan en ung sinti-dreng mirakuløst overlevede Holocausts ufattelige mørke.