Frankfurt, 1958. Den tyske økonomi blomstrer og en krigstræt nation vil helst glemme, hvad der skete under Anden verdenskrig og i stedet fokusere på fremtiden. Da en journalist tilfældigvis opdager, at en tidligere fangevogter i Auschwitzlejeren nu arbejder på den lokale skole, er der ingen offentlige instanser, der vil beskæftige sig med problemstillingen, undtagen den unge advokat Johann Radmann. Med en urokkelig vilje lykkes det Johann at grave dokumenter frem med afgørende beviser mod flere tusind SS-officerer, der tjente i den grufulde udryddelseslejr og som nu er offentligt ansatte. En vigtig del af Tysklands historie og chancen for at få sandheden ført til protokols er ved at forsvinde i en labyrint af tavshed og alle synes at have været involveret - selv på højeste regeringsniveau.

’Tavshedens labyrint’ skildrer tyskernes opgør med en national skyldfølelse, der handlede ligeså meget om uvidenhed hos en stor del af befolkningen som modvilje hos enkelte magthavere for at få sandheden frem. Filmen rejser stadig relevante spørgsmål om krigsforbrydelser, kollektiv hukommelse og om hvordan et lands historie ender med at blive skrevet.