Marcelline Valeria Bruni Tedischi) er en super selvoptaget skuespillerinde i midtvejskrise. Og det er ætsende syrlige portrætter af arketyperne i teaterverdenen, som hun og hendes skrive- og spillekollega Noemie Lvovsky leverer.

Under opførelsen af endnu en russisk klassiker, som ingen rigtig ved, hvorfor de spiller igen, begynder det at ramle for stjernen Marcelline (Bruni Tedeschi). For hun kan kun leve gennem sine karakterer.
Hendes instruktør (Mathieu Amalric) er ikke til megen hjælp, og hendes veninde (Lvovsky) er kun ude efter at se hendes fejle. Bruni Tedeschi har flair for at sende personerne i sin film ud på de mest vanvittige, uforudsigelige og morsomme bungyjump og alligevel sørge for, at de havner midt i filmen igen. Det er næppe forkert at gætte på, at hun har set film af Pedro Almodóvar, Marx Brothers og Ingmar Bergman. Samtidig forstår hun at give den franske tradition for det pompøse og ordrige et skud af sin helt egen selvironi.