Navarana, en ung, eskimoisk pige, holder hus for sine tre brødre. Hun er dygtigere end nogen anden af sommer-bopladsens kvinder til at flænse sæl og berede skind, og hendes brødre, der er meget stolte af hende, imødeser med ængstelse den dag, da hun må forlade dem for at passe en andens spæklampe. De er klar over, at hun har vendt sit sind mod en mand, men de ved endnu ikke, om det er Palo eller Samo, to af bopladsens unge mænd.