Om k rligheden er der meget at m le, da den er menneskets eksistensvilk r og hjertets herskerinde. N r jne m des f rste gang afsl rer de f lelsernes b nd, og man bliver til i hinandens blik. K rligheden er som solen, der smelter isen i hjertet. Men ak, bekendelsen er k rlighedens f rste erosion, hvor k rligheden langsomt driver v k p de k lvende isflager. Men det nses ej i nuet, da det br ndende bryst og l ngslen efter den anden, fortsat er present. Alle bliver vi ramt, da v rensk rligheden er menneskets lod at b re. Som sirenerne sang for Odysseus, synger forelskelsen for n. Man er bl ndet og skal lade sig binde for ikke at lade sig forf re. K rligheden f lger os gennem livet som et allestedsn rv rende, eksistentielt vilk r, der ikke kan fraviges. Vi er i k rlighedens vold og m leve med de opture og nedture, som livet byder os.