Det spaltede selv er den skotske psykiater Ronald D. Laings (1927-1989) første og måske mest betydningsfulde bog, som han skrev i en alder af 28 år. Han redegør her for de personlige og teoretiske forudsætninger for at forstå den skizoide eller skizofrene oplevelse.

Laings grundlæggende påstand: at man som psykiater begår et medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man ikke insisterer på at forstå, men i stedet distancerer sig og tilstræber en objektiv beskrivelse og forklaring af psykiske lidelser, er fortsat en glødende udfordring for psykiatrien.

Betydningen af Laings forfatterskab og hans indsats som psykiater, humanist og kulturkritiker druknede til en vis grad i 1970’ernes politisering, kontroverser om ”anti-psykiatri” og tendenser til romantisering af galskab. Hans turbulente livsførelse og modsætningsfyldte væremåde bidrog til den aura af mysterium, der omgav ham. Og for dem, der måske havde mest brug for at tage imod Laings udfordring, blev dette ofte en bekvem anledning til at afvise ham.

Det spaltede selv udkom for første gang på Hans Reitzels Forlag i 2001 og genudgives ny i Klassikere-serien.