Den latterligt prangende, homoseksuelle, østrigske modereporter "Brüno" ønsker at blive berømt, koste hvad det vil. Han er vild med modeshowet i Milano, snyder sig ind på Prada-catwalken iført en velcrodragt, men bliver anholdt og frosset ud af den europæiske modeverden. Han beslutter så, at tiden er kommet til det "helt store gennembrud i Los Angeles". Hans loyale kameramand, Lutz, spillet af den svenske skuespiller Gustaf Hammarsten, følger med ham til L.A., men skønt Brüno prøver alt (selv at interviewe Paula Abdul med mexicanske gartnere som møbler!), så får han ikke den store succes i L.A., som han havde håbet på. Han gør op med sig selv, at hvis han var mere lige som Bono fra U2, som støtter velgørende formål - så ville det hele være meget lettere. Han rejser til Mellemøsten, hvor han i forbindelse med nogle fredsforhandlinger får forvekslet "Hamas" med "hummus", og på hjemturen adopterer han et sort barn fra Afrika. Faktisk bytter han sig til barnet for en iPod . . . Brüno og kameramanden Lutz' homoseksuelle forhold går skævt, og Brüno rejser pludselig væk i flere måneder. Han ønsker at blive "straight", da man tilsyneladende er nødt til at være heteroseksuel i Hollywood, hvis man skal få sit helt store gennembrud - lige som Kevin Spacey, Tom Cruise og alle de andre. Brüno rejser derfor til Alabama, staten hvor man hader bøsser, for at ændre sine seksuelle præferencer og prøve lidt af hvert: at gå ind i hæren, hænge ud med bondeknolde på jagt, date en præst, som arbejder med at omvende bøsser, deltage i et sexparty osv. ...og til sidst får Brüno sit gennembrud og bliver berømt ... men ikke lige på den måde man forestiller sig!