True Detective - Sæson 2 (3 disc)

"True Detective" sæson 1, der kom i foråret 2014, overraskede positivt med et dystert univers og spændende karakterer. Forventningerne til sæson 2 var derfor enorme. Lever sæson 2 så op til sæson 1? For det meste: Slet ikke. Er sæson 2 en fiasko? Nej, bare ikke lige så god som sæson 1. Lad mig uddybe:

Sæsonerne i "True Detective" byder på en ny historie pr. sæson. I denne sæson er der fokus på hele fire hovedkarakterer i stede for to. Der er Ani Bezzerides (Rachel McAdams), der har store familieproblemer (hun fanger bl.a. hendes søster i at lave porno). Paul Woodrugh (Taylor Kitsch) har problemer med parforhold, mor og seksualitet. Ray Velcoro (Colin Farrell) har voldelige og alkoholiske tendenser, og hans barn, der er hans eneste lyspunkt i livet, er måske slet ikke hans, men måske i stedet søn af en mand, der voldtog hans kone en del år tilbage. Alle disse arbejder inden for politiet, mens den sidste hovedkarakter er kriminel, nemlig Frank Semyon (Vince Vaughn). Eller dvs., han prøver at forlade det kriminelle miljø til fordel for lovlig forretning. Desværre findes den person, der skal hjælpe ham med dette, og som sidder på en masse af (læs: Næsten alle) hans penge, dræbt. Det er dette mord, der binder de fire karakterer sammen (Velcoro har dog allerede arbejdet for Semyon). Puha, det var meget at fyre af, og det er egentlig mit første problem med serien: For mange hovedkarakterer. I sæson 1 var der blot to, hvilket gav rigeligt med plads til udvikling af både karakterer OG plot. Det er der såmænd egentlig også plads til i sæson 2, men desværre er alle karaktererne ikke lige interessante. Jeg fandt egentlig kun Velcoro og Semyon interessante, Bezzerides en lille smule interessant, og Woodrugh var overhovedet ikke interessant (i mine øjne).

Derudover har jeg to andre problemer med serien: Et (i første del af sæsonen) kedeligt og kompliceret krimiplot og for meget noir (det sidste troede jeg aldrig nogensinde, jeg skulle sige).

Hvad angår plottet, så vendte det omkring afsnit 5, hvor der kom mere kød på historien, og i sidste afsnit sad jeg på kanten af sædet - hvordan skulle det hele ende? Men eftersom sæsonen er 8 afsnit lang, så betyder det, at plottet først rigtigt blev godt OVER HALVVEJS inde i sæsonen! Og hvad angår "for meget noir", så har Gud og hver mand nærmest uendelige problemer i denne serie. I sæson 1 var den ene hovedkarakter udkørt, mens den anden, ud over sine familieproblemer og temperament, var langt mere nede på jorden. Således brugte de den anden karakter som et "bindeled" til virkeligheden. I sæson 2 har alle for mange filosofiske monologer og dialoger, der til tider bliver ufrivilligt morsomme. Desværre.

Kigger vi på skuespillet, så gør alle deres, men det er egentlig kun Farrell (overraskende nok), som jeg fandt rigtig god. Vaughn gør det også godt, men der er øjeblikke, hvor han træder ved siden af.

Men som nævnt bliver plottet bedre fra halvvejs inde i serien, og det er det, der redder sæsonen. Sidste afsnit var faktisk på niveau med sæson 1. Og det er ærgerligt, at der skulle blive så stor en forskel på niveauerne i sæson 1 og 2. Men igen, mens der er mange problemer, så er der altså ikke tale om dårligt tv - bare ikke lige så godt som i første omgang.