Hvor både Herodot og Thukydid har erklærede mål for deres historier, nemlig at fortælle henholdsvis om Perserkrigene og den Peloponnesiske Krig, er Hellenikas mål, især i bog III-VII, nærmere at skrive samtidshistorie. Fortællingen er kronologisk fremskridende med særlig vægt på vigtige perioder som f.eks. De Tredives regimente og større slag, men den strukturerede fremstilling, der er så vigtig for Thukydids værk er fraværende. Hos Xenofon finder vi kimen til en form for historieskrivning, der kom til at dominere senere, krøniken, der ofte udmærker sig med at skifte mellem det personlige og det upersonlige, og hvor hvert enkelt bidrag står i forlængelse af, men ikke nødvendigvis i relation til, det forrige.