I 1966 beslutter den unge Olaf Hoy sig for at tage til F r erne, da hans nye arbejde, som typografisk trykker i K benhavn, direkte opfordrer til noget mere drikkeri, end han bryder sig om. Det han ikke ved er, at p F r erne er der en spirituslov, som han ikke kendte eksistensen af, en lov, der ikke ligefrem f r flere mennesker til at g p vandvognen, tv rtimod. Han stifter bekendtskab med det f r ske folk, der har en meget anderledes indstilling, end den han kendte til i Danmark, et begreb, der hedder g stfrihed, et meget udbredt f nomen p F r erne. Ogs den smukke f r ske natur tager ham med storm, og med et m de med den f r ske kost, fiskeri p havet og ikke mindst grindefangst, finder han sig selv i et helt andet milj , der i den grad f r tag i ham. Langsomt, men sikkert, f r han F r erne helt ind under huden. Han er ikke l ngere den unge mand fra en af sovebyerne udenfor K benhavn, for der er meget mere p den anden side af Valby Bakke, end han var klar over, s han f r mod p flere oplevelser. Den unge f r ske kvinde, Marion, v kker den danske typografs interesse efter deres m de p skibet Tjaldur. Senere m des de igen i Thorshavn, hvor de, senere p aftenen, begiver sig hjem p hans v relse. Efter Olaf kommer tilbage fra toilettet, finder han Marion ligger under dynen i sengen. Sluk lige lyset, bad hun ham, og kom s herhen til mig. Hendes arm kom til syne inde fra dynen, og hendes pegefinger bev gede sig lokkende fra Olaf og hen imod sengen. Selv om han slukkede lyset i loftet, var der, fra vejbelysningen, stadig s meget lys i v relset, at han tydeligt kunne se Marions ansigt, og da hun slog dynen til side, afsl rede hun sig i alt sin n genhed. Hvis Olaf f r havde v ret i tvivl, fandt han ud af, ved denne lejlighed, at hendes r de h r er helt gte.