Mennesket har altid formet den fysiske verden og levet sit liv omgivet af ting: redskaber til at skaffe føde med, huse at søge ly i, tøj at lune sig i, smykker at pynte sig med osv. De menneskeskabte genstande er uundværlige praktiske hjælpemidler, men er også symboler ladet med betydning. Tingene er kulturelle tegn, der ordner verden og gør den forståelig.

I Tingenes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur præsenterer Bjarne Stoklund 10 essays om genstandenes brug og betydning i bondesamfundet og det tidlige industrisamfund: Troels-Lund og tingene; Eilert Sundt og arbejdets naturhistorie; høriven som studieobjekt; gårdtyper og boligformer; læsøboerne og det daglige brød; hudesko og træsko; slettebønder og skovbønder; varer som våben; myten om folkedragten og om dagbogen, almanakken og uret.

Tingenes kulturhistorie skriver sig ind i en lang etnologisk tradition for studier af den materielle kultur, der efter en periode i dvale i disse år vender stærkt tilbage med ny inspiration og nye synsvinkler. Bogen sammentænker de klassiske genstandsstudier med den semiologiske interesse for den moderne forbrugerkultur. Samtidig understreges nødvendigheden af at anlægge et kulturhistorisk perspektiv, hvis man vil forstå samspillet mellem mennesker og ting og de radikale ændringer, som de sidste to århundreder har ført med sig.

Bjarne Stoklund (f. 1928) var fra 1958 til 1971 museumsinspektør på Frilandsmuseet i Sorgenfri og fra 1971 til 1996 professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. I sit omfattende forfatterskab har han især beskæftiget sig med etnologiens metoder og faghistorie, kulturlandskabet og dets udnyttelsesformer, dansk bondekultur og nordatlantisk byggeskik. Han er redaktør af det internationale fagtidsskrift Ethnologia Europaea og har på Museum Tusculanums Forlag tidligere udgivet Kulturens nationalisering - et etnologisk perspektiv på det nationale (1999) og sammen med Peter Niedermüller Europe - Cultural C