Da indbyggerne i forstæderne fandt Teo flydende i floden, var det første, der faldt dem ind, at sælge ham til antikvitetshandlerne i byen. Teo var - og er det sikkert stadig - en to hundrede år gammel automat, lavet af guld, sølv og elfenben. Men alligevel, og selvom bare én finger af automaten kunne have løftet dem alle ud af fattigdom, opgav de ideen, for Teo kunne tale, spise, klø sig, løbe, føle nysgerrighed og kort sagt gøre alt, hvad et tiårigt barn gør.