Ikke mindst på grund af sin tilsyneladende medfødte nærhed til den tredimensionelle og materielle virkelighed har billedhuggerkunsten traditionelt nydt mindre anseelse end maleriet. Det har også givet sig udslag i det, der i tidens løb er skrevet om skulpturen - både hvad omfang og kvalitet angår.
Denne bog forsøger at gøre sit til at ændre på denne situation. Den tænkes anvendt i undervisningssammenhænge, men præsenterer samtidig forskning bedrevet af ansatte - eller i et par tilfælde tidligere ansatte - på Institut for Kunsthistorie ved Aarhus Universitet.