NOBELPRISEN I LITTERATUR 2023

“I januar var bind III, IV og V af Septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen

“Jon Fosse bliver tilsyneladende bare bedre og bedre. Hans seneste storværk, Septologien, er mesterligt. Én lang, meditativ reflektion over kunsten, over tiden og erindringen, over venskab, kærlighed og ensomhed, over Gud, døden og de mulige liv. En fosse’sk version af På sporet af den tabte tid, nu i Norge og nede på jorden.” – K’s Bognoter  

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har mistet lysten til at male efter at han afleverede malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, en juletradition han plejer at glæde sig til, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst.

Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han har lejet et værelse, og han får at vide at han ikke må have piger på værelset.

Hans elskede bedstemor dør, og mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror oplever han brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Han sidder der og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.