I perioden 1500-1800 melder samfundet sig gradvist som en ny historisk realitet i den tidlige moderne litteratur: En symbolsk, moralsk og værdimæssig orden kommer til syne, og der opstår nye koder for fremtræden og samkvem, skik og brug. Gennem ti nedslag i litterære værker som Baldassare Castigliones Hofmanden, Frances Burneys Evelina og Jean-Jacques Rousseaus Julie eller den nye Héloïse undersøger førende danske og norske forskere, hvordan den nye sociale virkelig træder frem i periodens litteratur, og hvordan fortællinger om omgangsformer, fællesskab, anerkendelse og undertrykkelse har været med til at forme de europæiske samfund.