Aleksandr Sergejevitj Pusjkin (1799-1837) betragtes som Ruslands nationaldigter og skaber af det russiske sprog. Både for sine værker og for den aura af lys, intellektuel og åndelig suverænitet, der er om hans person, er han stadig elsket, ja forgudet af sine landsmænd. Først med Pusjkin blev den russiske litteratur national, skrevet på russisk – selv om adelen længe efter fortsat talte fransk og knap beherskede russisk. Pusjkin skrev både lyrik, drama og epik – for eksempel de berømte versdramaer "Jevgenij Onegin" og "Boris Godunov", (der ligger til grund for berømte operaer af henholdsvis Tjajkovskij og Musorgskij)  - og i sine sidste år altså også prosa. Inden for alle genrer var han en fornyer, i nogle tilfælde skaberen af dem på russisk jord. Hans mest berømte prosaværker er alle med i denne samling. Blandt Pusjkins mest berømte poetiske værker er det legendariske langdigt "Bronzerytteren", der var med til at skabe den særlige Petersborg-mytologi, der siden blev fulgt op af Nikolaj Gogol, Fjodor Dostojevskij, Andrej Belyj og Aleksandr Blok – for ikke at nævne Anna Akhmatova og Josef Brodskij. I hele Rusland læres digte af Pusjkin i skolerne, de reciteres ved sammenkomster og synges som sange, ligesom navnene på hans hovedpersoner er kendte af alle russere.Pusjkins liv blev afbrudt af en duel da han var 37 og familiefar, et resultat af en flirtende kone, ydmygelser ved tsar Nikolaj den Førstes hof og først og fremmest et heftigt temperament, som står i skarp kontrast til den klarhed og harmoni, der hersker i hans værk.