Da forfatteren i efterkrigsårene voksede op i Skagen havde stort set alle et øgenavn, og da han efter navigations-uddannelse blev shanghajet til Søværnet, var det samme tilfældet her. Og da særlig, de festlige historierne bag øge-kæle- og tilnavnene, altid har fascineret ham, begyndte han i 2016 på to bøger, Øgenavne i Søværnet og Øgenavne i Skagen. Den første bog Øgenavne i Søværnet udgives nu og den anden ultimo 2018. 

I Søværnet, Søetaten, Flåden, Marinen, Den Kongelige Marine har man givet personer øgenavne, som denne bog omhandler siden Søværnets oprettelse den 10. august 1510. Man gav øgenavne til personer skibe, titler og tjenesteder m.m. Udover øgenavne havde man også i Søværnet tilnavne, som foruden skibsnummer blev brugt af befalingsmænd overfor menige gaster. Det kunne være navnet på den by, vedkommende kom fra, f.eks. Hvide Sande, eller dennes profession, f.eks. fisker.  Alle disse øgenavne, kælenavne og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Søværnet altid har været udpræget. Således gav man indtil for få år tilbage officererne bedømmelse i humor. 

Eksempel: Flugten fra Amerika. En kendt, festlig premierløjtnant af maskinlinjen. Han fik sit øgenavn efter en kendt bog ”Flugten fra Amerika” af Christian Winther, og fordi han nægtede at sejle over Atlanten i nogle minestrygere, som Danmark havde fået som våbenhjælp(Sund-klassen). Han og andre besætningsmedlemmer, der skulle sejle disse minestrygere hjem, ankom til havnen i USA, hvor minestrygerne var fortøjet. Da Flugten fra Amerika så de små minestrygere, nægtede han at sejle over det stormombruste Atlanten i en af dem. Han blev efterfølgende sendt hjem med fly, hvilket ikke var karriefremmende.