Liva Weel var fra 1920’erne stjerne på den danske revyscene i mere end 30 år, og hun vil for altid være forbundet med elskede revyviser som PH’s “Man binder os på mund og hånd” og “Ta og kys det hele fra mig”. Hun havde et vulkansk temperament, et fandenivoldsk humør og tog på alle måder for sig af livets retter.
Liva havde sit helt eget greb om publikum, når hun stod på spring til at aflevere en vise. Med sine grønne talende øjne og de lange fingre, der behændigt spandt med, når linjerne skulle tolkes og fortælles. Ingen kunstner i Norden kunne måle sig med det, hun havde i sig. Hun ejede dyb følelse, lys livsglæde og stor intelligens, og så havde hun det, der gjorde hende til publikums yndling – hun havde lune og humør. Temperamentet gav op- og nedture, men det ændrede aldrig på det sikre greb, hun havde om sit publikum, når hun sang sine viser med klokkeklar diktion og stor musikalitet.