Hvorfor førte det attentat i Sarajevo, som serbiske nationalister den 28. juni 1914 forøvede mod ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru, til Første Verdenskrig? ”Gled Europa ind” i krigen, som den britiske premierminister David Lloyd George engang formulerede det? Eller kan der peges på et klart ansvar? På grundlag af samtidige kilder og mange års forskning skildrer Annika Mombauer Julikrisens historie – fra tronfølgerens død til den engelske krigserklæring mod Tyskland den 4. august 1914. Her distancerer hun sig klart fra nyere tendenser, som udvisker Østrig-Ungarns og Det Tyske Riges ansvar for krisens eskalation. Den politiske og militære ledelse i begge lande ønskede en krig, som for Østrig-Ungarns vedkommende skulle gøre ende på den serbiske udfordring på Balkan og genetablere Dobbeltmonarkiets stormagtsstatus, og som for Tysklands vedkommende skulle fastholde landet som den dominerende magt på kontinentet, inden den forudsigelige russiske militære overlegenhed ville have materialiseret sig. Herved løb de to lande letsindigt risikoen for at udløse en verdenskrig. At denne skulle blive det 20. århundredes ”urkatastrofe”, kunne ingen imidlertid ane i juli 1914.