Men Edoardo er ikke kun fascinerende, for han besidder også noget unikt, som vækker de andres beundring: Han er ikke i stand til at føle smerte. En superkraft, der beskytter ham mod ulykker og sætter ham i stand til at køre med bar overkrop om vinteren. Men denne superkraft er faktisk en sygdom. Og ifølge Aurora er den også en forbandelse. Hun synes ikke, han er i stand til at mærke, hvad følelser er. Helt modsat Aurora, der føler og fornemmer alt. Hun mærker, hvad forældrenes skilsmisse og farens konkurs betyder. Og hun føler tydeligt sit eget nederlag, da hun ikke længere kan spille førsteviolin i musikskolen. Selv Susannas sorg føler hun, da Edoardo forlader hende. Aurora føler alt, og det hele samler sig til en vrede, der får afløb, da hun slår en dreng i ansigtet. Med ét ændrer alt sig, da Edoardo for første gang i sytten år kan mærke et slag. For første gang i sit liv føler Edoardo noget.