Det er handlingen i Annelise Nielsens ottende udgivelse og anden kortprosaroman, Indhentet. Ligesom sin hovedperson Muriel har Annelise Nielsen lært at tage af alfabetet, som ligger og flyder alle vegne. Hendes univers er sprogligt nyskabende og lige præcis uvirkeligt. Her pakker man en jordemodertaske, som indeholder nok til et par dage fra eller til, og når man kommer hjem, kryber man ind til væggenes kamæleon-tapet.

Indhenteter en roman om sprog, både menneskenes, kakerlakkernes og notaterne i ørkenens. En roman om kompliceret familieliv, om så familiemedlemmerne hedder Lucifer, Mall eller foretrækker at blive kaldt Eugen efterfulgt af et vekslende antal romertal. Det er en roman om at føre himmelstrøg ned på små stykker lærred. Og om at sætte sig på torvet og slå op i bøger, der beskriver fjer, blomster og behåringer, hjerter, og fjer igen, lange fjer, fjer og hjerter.

Annelise Nielsen (f. 1941) har siden sin debut i 1980 været en af Danmarks mest originale og kompromisløse prosaister. De skønne, grufulde, gakkede, vilde og absurde hændelser i hendes bøger kan ikke sammenlignes med noget andet. Hendes seneste udgivelse, kortprosaromanen Ødeland(2022), blev kaldt hendes ”splintrende sære gennembrud” (Lars Bukdahl, Weekendavisen). Med Indhentetfortsætter hun som prosaist i både sær klasse og særklasse.