I denne sidste trilogi møder vi en Dan Turèll, der er vendt tilbage til sit digteriske udgangspunkt og skærer digtene ned til de mindste bestanddele: en leg med sproget, en hverdagsagtig sansning, et strejf af en indsigt. Det er digte, som samler et helt livs erfaring i en henkastet frase og den dybeste indsigt i et lyn af en ordsammenstilling, det er rene og rensede digte af en øvet artist, som i løbet af trilogien bliver klar over, at han er ved at tage afsked med sproget og verden. Den sidste trilogi er Dan Turèll i destilleret aftapning, kogt ind til pulverform og så skarp som nogensinde.