”Man kan sige hvad man har lyst til. Vi lever i et frit land”. Dette udtryk bruges ofte i Vesten uden at vi standser op og funderer over dets egentlige betydning. Men hvad fortæller det os hvis vi lytter efter? Det er hvad sociologen Zygmunt Bauman undersøger i denne bog, der udkom i England for første gang i 1988.

Udtrykket betyder først og fremmest at vi under frihedens betingelser kan gøre eller sige det der under andre betingelser ville være risikabelt. Det forhold siger dog ikke noget om hvilken virkning vores eventuelle udsagn eller handling vil have. ”Et frit land” er ikke i sig selv en garanti for at vores handling vil føre til det ønskede resultat, eller for at det vi siger, bliver accepteret. Det at er der er konsensus om at man frit kan sige og gøre som man vil, rummer desuden en stiltiende indrømmelse af at sandhed eller viden ikke er nødvendige forudsætninger for vores udsagn, og at en handling ikke behøver at være fornuftig for at blive accepteret.

Dermed fortæller udtrykket os at det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står den enkelte frit for at forfølge sine mål, men det står også en frit for at fejle. Det første følger med det andet i en slags pakkeløsning. Det er de samfundsmæssige konsekvenser heraf Bauman tager stilling til i sin bog.

Bogen er oversat fra engelsk efter Freedom af Tom Havemann.