Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange.
Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901.
I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge.  Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.