Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser.
Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat.
Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen.
Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.