Hodsons samlede værker om englenes og naturåndernes virkelighed begynder altså med disse to perler. I sommeren 1924 sad han og mediterede i Sheepscompe-dalen i Gloucestershire i det sydlige England, og blev da kontaktet af en engel, som foreslog ham et permanent samarbejde. Det var et vendepunkt i Hodsons arbejde. 

For Geoffrey Hodson var engle og naturånder på ingen måde fiktive. De fremtrådte for hans psykiske sanser med lige så stor tydelighed, som mennesker i almindelighed opfatter den fysiske virkelighed. Alene opgaven at præsentere disse væsener for det tyvende århundredes skeptiske, naturvidenskabelige mentalitet kan synes afskrækkende, men for Hodson var opgaven i grunden ganske ligetil, for hans opgave var at give eksakte, erfaringsbaserede beskrivelser, som kunne afmystificere og naturliggøre hidtil oversete og ignorerede dimensioner af virkeligheden.

I forordet til ENGLE & NATURÅNDER skriver Søren Hauge: ”…Vi er slet ikke så alene, som vi ofte bilder os ind, og vi står ved den spæde begyndelse til et nyt partnerskab med livet, både med alle synlige væsener, og med de utallige bevidstheder, som bebor de subtile regioner af vores fælles verden.”