Davodeau, Hermenier og Joub mødtes første gang i midten af 1980´erne på universitetet i Rennes, da de stadig var i slutningen af teenageårene.En dag blev de inviteret til en fest for en ven, der fejrede sin 50-års fødselsdag, og de dukkede op med den uforskammethed, som man har, når man har hele livet foran sig.50 år? En fyr, der er ved at være færdig.Festen var så stor, at de aldrig glemte den.Tiden er gået, og de tre venner har altid holdt kontakten.50 år kan være forfærdelige, men der er stadig en vej at gå, og bumpene på vejen giver materiale til en god fiktiv historie.Sådan forestillede de sig Yvan, den person, hvis historie du nu skal læse.Yvan er lige fyldt 50.Som om det ikke var nok, har han i det sidste år mistet sit job, hans forældre er døde, og hans forhold synes at være i en tilstand af usikkerhed.Generelt set ser det ikke ud til, at det bliver et år, man vil huske, men det bliver heller ikke let at glemme.Hans midtlivskrise vil betyde, at han forlader sin lejlighed i Paris og søger tilflugt i det hyggelige familiehjem hos nogle venner i Jurabjergene, hvor han tager sit liv med i en håndfuld kasser fulde af tøj, bøger og nyttige eller måske ikke så nyttige ejendele.Og der, under den blå himmel og med en snedækket baggrund, vil han prøve at finde vej.Eller i det mindste få fat i roret