Et af dansk films store, klassiske dramaer med Ib Schønberg og Poul Reichhardt i mesterlige skuespilpræstationer som to alkoholikere med hver deres sociale baggrund. Schønberg er den pressede mellemleder med for mange ambitioner, Reichhardt arbejderen, der hverken kan få øje på sin karriere eller familie i café-miljøets tåger. Poul Henningsen er crediteret for dekorationerne, men mon ikke også PH har haft lidt indflydelse på Bodil Ipsen og Lau Lauritzens instruktion og billeder. I hvert fald er tidsbilledet (1950) smukt forankret i montager - selv om problemstillingen, desværre,  er tidløs. I næsten dokumentarisk form vises de ubønhørligt barske konsekvenser af misbruget - og samtidig skabtes udødelig, dansk filmkunst. Schønberg og Reichhardt kunne andet end lade deres store talenter skinne over Morten Korchs danske marker og bøgeskove.