Hans Andersen (1888-1962) blev født på en bondegård ved Ramløse i Nordsjælland. Som sine forældres førstefødte søn tilsagde traditionen ham at videreføre deres gerning, men hans vej skulle blive en anden.
Som ung blev han karl hos en apoteker, som lærte ham at konservere, og han blev snart kendt som eminent konservator af især fugle. Det gav ham tilnavnet, som på godt og ondt forfulgte ham: Fugle-Hans fra Helsinge.
Kyndige fagfolk fik øje på ham, og han var livet ud fast konservator af danske fugle og smådyr for Zoologisk Museum, og opgaverne rundede 12.000!
Samtidig var han i sine yngre år fotograf i Danmark, Grønland, Norge og Sverige, inden han lærte sig sten- og billedhuggerkunsten. Også her blev han bedre end de dygtigste, faguddannede kolleger, og hans tusindevis af arbejder står i kirker, byrum, naturen samt private hjem og haver, men altid anonymt.
Hans kunst favnede med tiden også maleri, tegning og imponerende skulpturer i forskellige materialer, men alt sammen blev ignoreret.
Han fik rosende udtalelser fra berømte kolleger som Helen Schou, Anker Hansen og Rudolph Tegner, men han blev aldrig anerkendt officielt, selv om han er den største kunstner, Nordsjælland har fostret!
Bogen om Fugle-Hans er fortællingen om et uovertruffet naturtalent, og hvorfor han for alt i verden skulle holdes nede. Det er historien om, hvordan sladder, løgn, misundelse og brødnid spolerede hans eftermæle.