Absalon var en aktiv deltager i ”det 12te århundredes renaissance” da ”vores” Europa blev skabt. ”Absalons Europa” er en skamløst dansk Europahistorie, om krige og konger, men også om universiteter, poeter, gotiske katedraler og lombardiske byer. Den fortsætter hvor ”Dronning Edels Familie” slap, med ærkebiskop Eskil, Valdemarerne, Vilhelm af Æbelholt, den hellige Bernhard af Clairvaux, det andet, tredje, fjerde og femte korstog, reconquistaen og korstog mod vendere, estere og albigensere, med bykommuner, tempelriddere og tiggermunke.
Det var en fantastisk økonomisk, social, kulturel, religiøs, militær og strukturel udvikling som satte en stopper for den sorte middelalder, og maleriske personer som Henrik Løve, Frederik Barbarossa, Nikolaus Breakspear, den skønne Eleonora af Aquitanien og hendes to sønner, helten Rikard Løvehjerte og skurken Johan uden Land, gav tiden kulør.
Franske Filip August knuste den normanniske magt i nord, medens normannernes multikulturelle ”kongerige i solen”, il regno, gik fra storhed til fald, med Stupor Mundi som en flamme der blussede op før den gik ud. Alt dette havde stor betydning for Danmarks udvikling fra tysk vasalstat til nordeuropæisk stormagt, og det havde eventyret om den ædle Saladin, som banede vejen for de kristnes tab af Det hellige Land, også. Mon der findes et mere fascinerende, og tankevækkende, århundrede i Danmarks og Europas historie?