Jeg husker tydeligt første gang, jeg så min kone lave mad. Hun var nervøs. Jeg var gået til hendes hus for at fri til hende (da det stadig var en ting), og mens mine forældre snakkede med mine kommende svigerforældre, gik jeg hen til køkkenet. Jeg lænede mig op ad dørkarmen og så på hende i et stykke tid uden at hun lagde mærke til det. Hun var så smuk!! Ligesom nu. Selvom det gør mit hjerte ondt at se hende i den hospitalsseng. Pedro, fisker. Det er slut. Alt er slut. Kaffe med pigerne, torsdagsdrinks, timerne i biblioteket... Selv de timer med romersk ret, tror jeg, jeg kommer til at savne. Nå, ikke rigtig. Ikke romersk ret, det var så svært for mig at bestå... Og det endte ikke engang med at være nyttigt. Ja, jeg ved godt, mor, livet er ikke fair. Men det her er noget sludder. Jeg bestod alt. Og nu det her. Hvad for noget sludder. Okay, okay, jeg vil ikke tale sådan mere. Ved du i øvrigt, det lugter så godt. Hvad laver du? Silvia, studerende. Nedsættelse af beløbene for universitetsstipendier og strengere akademiske krav for at opnå eller forny dem. 30.000 færre universitetsstuderende med stipendier. Beløbet for ydelser til afhængighed falder med 15 %. Staten stopper med at bidrage til familieplejere. Sager, der anses for mindre alvorlige, er blevet udelukket fra systemet indtil 2015. Mere end 190.000 mennesker venter på den hjælp, de har ret til. Dette er det generelle panorama, hvor vores historie foregår. Det er historien om Silvia, en jurastuderende i 2. år, der ser sin fortsættelse på universitetet i fare på grund af sidste øjebliksændringer i de akademiske kriterier for fornyelse af stipendier. Og det er også historien om Pedro, en fisker på Santiago-markedet, hvis forretning har set bedre dage. Hans kones pludselige sygdom, der har gjort hende sengeliggende på grund af et slagtilfælde, får hele hans verden til at styrte sammen. Restauranten ABASTOS 2.0, der er tilknyttet markedet, vil være mødestedet for begge historier. Historier, hvor der ikke vil mangle solidaritet, lyst til at kæmpe, og udsøgte retter, der giver glæde både til dem, der smager dem, og til dem, der laver dem.