Det islamiske slaveri blev første gang dokumenteret i Darfur i år 652 og blev i de følgende århundreder udbygget på det afrikanske kontinent til en velorganiseret og omfattende slavehandel med millioner af ofre til følge. Slaverne efterlod sig kun få efterkommere.

Islam fik fodfæste i Indien fra år 712, og i de følgende århundreder førte massive angreb til massemord, plyndringer og tilfangetagelse af hundredtusinder af kvinder og børn. Ligesom i Afrika blev mandlige slaver kastreret og brugt som haremsvogtere.

Over en million kristne vesterlændinge (europæere og amerikanere) blev ofre for den islamiske slavehandel. I perioden 1500 - 1800 hærgede muslimske kapere farvande og kystbyer fra Middelhavsområdet til Island.

Eftersom islams hellige skrifter billiger slaveri, ville slaveriets ophævelse blive betragtet som en helligbrøde.