Raina gik ind til Irena og standsede i den åbne dør ved synet af hende, smilede og sagde: “Det må du undskylde, jeg glemte helt, at jeg var gal på dig. Du må meget undskylde min svada forleden, men jeg var faktisk meget oprørt. Kommer du ikke hjem og spiser aftensmad med os, så kan vi snakke om det, for lige nu har vi et problem, medmindre du allerede har løst det: Hvem er ansat som kok til socialhusets cafeteria?” Irena kiggede overrasket på hende og sagde, at det havde hun ingen anelse om, for det var jo noget, Raina selv plejede at ordne. Raina gav Irena en krammer og sagde: “Gode venner igen?” og Irena nikkede og smilede.