Lys og tid er forbundet med b de arkitektur og atomfysik. Lys er hurtige fotoner, der rejser gennem rummet med 300.000 km/sek. Tid er ogs et let og fiktivt f nomen og er forbundet med elementers bev gelse gennem intervaller eller perioder. Ligesom kuglen kan forbindes med stjerner og universets udvidelse, kan pyramiden beskrive den konstruktive kraft og forskydningssp ndinger i atomerne. Processen at zoome ind p et materiale og atom giver i sig selv pyramidens form og et perspektiv. Ved at beskrive lyset og tiden i en arkitektonisk sammenh ng f r de masse og funktion p en ny m de. Lysstr ler spredes som siderne i en pyramide fra et toppunkt. Som kr fterne i et atom kan pyramidens top-punkt ses enten som et ekspansionspunkt, hvis den st r p sin base, eller et kontraktionspunkt, hvis den st r p spidsen. Lysstr ler og sestr ler kan s ledes danne b de et fr perspektiv og et fugleperspektiv. Det giver forskellige f lelser, der afh nger af, hvor man befinder sig. Pyramidens lodrette akse i zenit og elementers rotation omkring denne kan danne grundlag for et ur og en tidsmaskine, i hvilken rummets og bev gelsens krumning i sig selv er rsag til tidens acceleration. Som i en galakse har den et normalt omr de med positiv energi, hvor tyngden roterer tiden fremad, og et centralt omr de med negativ energi, hvor elektromagnetismen m ske kan f tiden til at g bagl ns. Uret angiver som en evighedsmaskine s ledes det pr cise tidspunkt ikke kun i nutiden men ogs i fortiden og fremtiden. Det realistiske tidsbegreb bliver s ledes forbundet direkte med rummets krumning, massens atomare sammens tning og hastighedens skabelse af impuls. Tidens l ngde registreres i disse projekter af laserlys og interferometri, da det menneskelige je forvr nger den sande dimension. SI enheden for en meter er i dag fastlagt ved lyshastigheden. Ligeledes kan et tidsrums sande l ngde ses og opm les ved brug af lyset. Elektronen er atomets pendul, n r det betragtes som ur, og den aktiveres af f