I det tidlige morgengry 9. juni 2008 tog de sammen en taxa, som kørte stille, da Daisy havde veer. De var fulde af forhåbninger og parate til at komme hjem med deres barn og begynde livet som familie. De vendte hjem om natten uden deres barn. Sønnen, Gabriel, døde under fødslen, og på under et døgn blev alle deres forestillinger om livet knust.                     

Dette er Daisys beretning om året, hvor hun mødte døden, lærte om kærligheden og blev klogere på livet. Det er en personlig fortælling om at miste, gennemgå modgang og blive mor igen. Om at stå alene og være sammen. 

 Du får i DØ stærke perspektiver på dødens lærdom til livet, som du kan bruge, hvis du selv har mistet eller står ved siden af en, som har mødt døden. Bogen åbner for dybere refleksion om at leve, elske og dø. Den viser det svære, men rummer også en stor hyldest til livet.                       

DØ er sidste del af en trilogi om de eksistentielle spørgsmål i en moderne kontekst. Det er en skildring af, hvordan vi lever med det, som vi tror, vi ikke kan bære. Hvordan vi trods modgang kan finde lykke.