Da Aldous Huxley kom til Sønderborg er en samling af erindringer, mundtlige fortællinger, fortalt af dem, der var aktive i Sønderborgs hippiemiljø i halvfjerdserne, og hvis erfaringer fra den periode har formet og mærket dem for livet.

Det er en fortælling om makrohistoriens nedslag i et mikromiljø, hvor en række af tidens store politiske og kulturelle bevægelser gennemsyrer det lokale, men hvor det lokale ogsa° virker tilbage pa° eller bliver vævet sammen med en større global historie. Det er historier om møder med Rote Armee Fraktion, det indoktrinerende Tvind­dynasti, venskaber pa° tværs af alder og klasse, der afprøver stoffernes sa°vel som det a°ndeliges indgang til bevidsthedsudvidelse. En antipolitisk væren i verden, hvor flugten fra ondskaben ogsa° manifesterer sig i en løbetur hele vejen fra Danmark til Israel.

Bogens grundstruktur er bygget op over en fraværende figur: Alle bogens bidrag relaterer direkte eller indirekte til historien om Hans Troj. Hans Troj er en søgende, sensibel og intelligent gymnasieelev, da han i starten af halvfjerdserne finder ud af, at hans far, som han har et meget konfliktfyldt forhold til, har mødt Aldous Huxley i forbindelse med et besøg i Sønderborg. Faderen interesserer sig for det okkulte og har formodentlig prøvet LSD. Hans Troj, der i forvejen har et skrøbeligt sind, vil ikke sta° tilbage for faderen og begynder at eksperimentere med LSD og andre bevidsthedsudvidende stoffer trods advarsler fra vennerne. Eksperimenterne udløser en psykose, der i a°rene efter sender ham ind og ud af det psykiatriske hospital i Augustenborg. En anden af bogens fortællere er den sidste, der ser ham, da Hans Troj i 1982 truer med at sla° ham ihjel med en kniv. I midten af firserne forsvinder Hans Troj ud af historien og er formodentlig død i dag. Hans bidrag til bogen er en psykedelisk tegneserie pa° 16 sider fra 1972 samt syv breve.