Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.